Sex og Samfund

Spørg bare! er en interaktiv animation, der er lavet som et gruppeprojekt på forløbet Grundlæggende animation (1. semester). Opgaven er udført for Sex og Samfund med det formål at inspirere sundhedspersonalet til at bryde tavsheden hos de ældre borgere, når det kommer til spørgsmål om seksualitet i forbindelse med sygdom eller alderdom.

I projektet er der arbejdet ud fra et specifikt scenarie: 1. Bent har haft en kræftsygdom, og hans ægtefælle Flemming vil under en samtale med en sygeplejerske på sundhedscentret gerne tale om deres samliv, men det vil Bent ikke. Hvordan griber du det an?

Arbejdsprocessen
Undervejs har vores gruppe holdt daglige scrums. Scrum er en metode, som tager udgangspunkt i projektledelse. Der er blevet holdt styr på processen ved hjælp af Trelloboard og et burn-down chart, hvilket har hjulpet med at give overblik over arbejdet. Processen har indeholdt en lang række punkter: Brainstorm, manuskriptskrivning, flowchart, storyboard, styletile, scenografi, karakterer, sekvensdiagram, layoutdiagram samt Tænke-Højt test. I arbejdet med udviklingen af animationen er der anvendt HTML, CSS, JavaScript, jQuery og SVG.

I bunden af siden ses et dokumentationssite over arbejdsprocessen.