KEA APP

KEA APP er et gruppeprojekt fra forløbet Grundlæggende UX (1. semester). Det er en app, der skal fungere i KEA regi, og hvor målgruppen er studerende på KEA. Den giver eleverne hurtig adgang til skema, chat, tutorordning, info om sociale arrangementer, kantine samt generel info. Den skal ses som en udvidet og overskuelig udgave af www.fronter.com, men uden mulighed for aflevering af opgaver. PRØV POPAPPEN

Design thinking
I udviklingsprocessen blev der arbejdet ud fra Design thinking, som refererer til kreative strategier som designere kan benytte sig af under en designproces. Modellen følger følgende faser: 1. Define, 2. Research, 3. Ideate, 4. Prototype, 5. Select, 6. Implement og 7. Learn.

I udviklingsprocessen lagde vi ud med brainstorming omkring, hvilke problemer KEA studerende kan stå overfor i hverdagen. Dernæst tog vi fat på løsningsmodeller. Vi benyttede os af userjourneys og storyboard, som kan give et bedre billede af, hvordan en bruger vil benytte appen. Dernæst blev der lavet en papir prototype. Den skulle bruges til at lade testpersoner undersøge om opbygningen af appen virkede intuitiv. Mockups i Photoshop blev udviklet til at lave den Popapp (www.popapp.in), der ses en video af til venstre. En Popapp kan hjælpe med at give et indtryk af, hvordan appen ville komme til at fungere.

KEA APP er hovedsageligt udviklet ud fra tanker om funktionalitet. Det grafiske design og æstetiske udtryk har ikke været projektets omdrejningspunkt og skal derfor ikke tages i betragtning. Poppappen er udviklet i forhold til overvejelser om brugervenlighed og opsætning.

Business Model Generation
En del af projektet bestod i at vurdere forretningsgrundlaget for løsningen. Dette blev gjort ved hjælp af Value Proposition Canvas og Business Model Canvas. Value Proposition Canvas er en simpel måde at forstå kundens behov. Business Model Canvas er en metode, der kan bruges til at beskrive og udvikle forretningsmodeller. Skabelonen indeholder forskellige byggesten, som har indflydelse på hinanden og som man kan benytte til udviklingen af en virksomhed eller et projekt. Ud fra modellen blev der desuden sammensat et etableringsbudget og et driftsbudget. Vi valgte at oprette et fiktivt iværksætterselskab med fem ejere. Indkomst til driften skulle være i form af abonnement som betales af KEA (42.000 kr./månedligt. Disse penge ville blandt andet gå til markedsføring, løn, advokat og revisor.

Undervejs i dette projekt er der altså både arbejdet med metoder til at udvikle et nyttigt og brugervenlig produkt samt arbejdet med, hvordan man udvikler en holdbar forretningsmodel.