Mit navn er Karen Wisbech West (født 1994), jeg kommer fra Svendborg på Fyn og er i dag bosat i København Nordvest. Jeg er i skrivende stund i gang med at uddanne mig til Multimediedesigner på Københavns Erhvervsakademi. Jeg har altid interesseret mig for det kreative og har stor motivation for at dygtiggøre mig inden for dette felt.

Denne hjemmeside er min portfolio, hvor jeg løbende vil præsentere mit arbejde. Min interesse for designfaget blev oprindeligt vakt gennem trykte medier og grafik. Jeg finder enkle kompositioner smukke, hvilket gør, at blandt andet plakatkunst appellerer stærkt til mig. Målet i mine projekter er altid, at udtrykket går op i en højere enhed, og at budskabet formuleres på en fængende måde.

Efterhånden er min interesse for designfaget gået hen og blevet mere digital. Jeg kan stadig lide at eksperimentere med materialer, teknikker og udtryk, men er fanget af den digitale verdens muligheder for at benytte den nyeste teknologi. Det har fascinationskraft. På Multimediedesign er jeg blevet introduceret til de grundlæggende principper indenfor webdesign, video og animation. Jeg er i fuld gang med at udvikle mine færdigheder indenfor HTML, CSS og JavaScript. 

Baggrund

  • 2013-2014: Frivilligt arbejde hos grafisk designer i Svendborg. Stiftede første gang kendskab til Adobe-pakken (Ps, Ai, Id). 
  • 2014: 16-ugers kursus på Kunsthøjskolen i Holbæk. Undervisning i bl.a. serigrafi, digitalt fotografi og tegning/maleri.
  • 2014-2015: Grundforløb som grafisk tekniker på Københavns Tekniske Skole. Arbejdede her med de fire kerneområder inden for trykkerfaget: offset, serigrafi, digitaltryk og færdiggørelse. Tog eksamen i design som supplement til min HF.
  • 2015: Rejse i Sydamerika (Argentina, Bolivia, Peru og Ecuador).
  • 2016 (august): Startede på min uddannelse som Multimediedesigner på KEA

Du er velkommen til at kontakte mig med eventuelle inputs, spørgsmål,  samarbejdsønsker eller noget helt fjerde. Jeg kan begå mig på både dansk, engelsk og basalt tysk.

 


Mobil: + 45 42 45 20 66   •  E-mail: karenwest@outlook.dk   •   2400 København NV